Opdateret den 11. februar 2023

INDHOLD

Generelt

Denne regionale geo-wiki udgør ikke en komplet oversigt, som dækker alle situationer inden for geocaching, men er tænkt som et lokalt dansk supplement til de generelle retningslinjer for geocaching og “Terms of Use”, og uddybning af ting der ofte giver anledning til spørgsmål.

Reviewerne er geocachere, som er håndplukket af Geocaching.com (HQ) og andre reviewere, og som vurderer om indsendte cacher opfylder retningslinjerne inden de bliver frigivet. Udover retningslinjerne, anvender reviewerne instrukser og informationskilder i HQ til at afgøre om en cache kan publiceres eller ej. Reviewerne arbejder frivilligt og ulønnet. 

Det er ikke sikkert, at alle grunde til at afvise publicering af en cache, fremgår direkte af retningslinjerne. Nogle gange beror afgørelsen på fortolkninger af retningslinjerne som Geocaching HQ (Geocaching.com's hovedkvarter) har bedt reviewerne om at følge.

Reviewere

I Danmark bliver nye cacher og events - (dog ikke Earth Cacher) gennemgået af danske reviewere, inden de bliver frigivet. Reviewerne skal sikre, at reglerne for geocaching overholdes, fx ved at sikre, at reglerne om afstand og indhold i beskrivelsen er overholdt.

De nuværende reviewere er Toa Ignika, Toa Takanuva og Toa Onua, som skiftes til at have vagten. Profilerne er alias for rutinerede geocachere, der har været med i mange år.

Earth Cacher vurderes af et særskilt korps af reviewere, der ikke nødvendigvis taler/skriver dansk.

1. Område
   De danske reviewere gennemgår cacher og events i Danmark, Grønland, Færøerne og på Nordpolen. I praksis kan der dog ikke placeres cacher på Nordpolens iskappe, da den som bekendt ikke ligger fast.
   
   
2. Sprog
   For at få publiceret en cache i Danmark, skal cachen være udformet på et sprog, reviewerne forstår, primært dansk eller engelsk. Cacher der kun er udformet på andre sprog, vil ikke blive publiceret, medmindre sproget er en del af en Mystery-opgave. Dansk skal altid stå først. Færøsk og grønlandsk har samme sproglige rettigheder der, men laver du en cache på færøsk eller grønlandsk må vi bede dig om at hjælpe reviewerne med en oversættelse til dansk eller engelsk.
   
   Earthcacher skal som minimum altid være på det lokale sprog.

Retningslinjer for placering af geocacher i Danmark

Overordnet set følges de internationale retningslinjer, men da de er udarbejdet i USA med udgangspunkt i amerikanske forhold, kan der være særlige danske forhold eller lovgivning at tage hensyn til.

Her er nogle af de danske tilpasninger af reglerne:

1. Kirkegårde og gravpladser
   Det er tilladt at placere cacher på kirkegårde og gravpladser, hvis kirkegårdsejeren har givet skriftlig tilladelse til det. Gravfreden skal selvfølgelig respekteres, så du må ikke lægge en cache bag en gravsten eller på en grav. En placering, der kræver brug af træklatringsudstyr eller extractor på kirkegårdens område er heller ikke tilladt, uanset hvad kirkegårdsejeren giver lov til.
   
   
2. Kirkegårdsmure og stendiger
   Det kan slide hårdt på omgivelserne når geocachere leder efter en cache. Kirkegårdsmure og andre stendiger er beskyttet af forskellige lovgivninger, men betragt dem alle som fredede. Derfor er det ikke er tilladt, at gemme cacher i dem eller nær ved.
   
   
3. Fortidsminder
   Naturstyrelsen tillader at man skjuler cacher ved fortidsminder som stendysser o.l., når bare man ikke flytter på sten eller graver i området.
   
   
4. Jernbaner
   Det er som udgangspunkt ikke tilladt at gemme cacher på Banedanmarks eller DSBs områder, men det kan accepteres på deres offentligt tilgængelige områder, hvis ikke søgning efter cachen er til gene for andre, eller bringer dem der leder ind på områder med adgang forbudt. Events må ikke afholdes på stationer.
   
   
5. Skoler, børnehaver og legepladser
   Skoler og børnehaver betragtes som privat område og der kræves derfor skriftlig tilladelse fra ledelsen til at placere en cache på deres område. Vi fraråder det dog, da søgen efter cacher i områder hvor mindreårige børn er samlet, kan føre til misforståelser. Samme forhold gør sig gældende ved legepladser.
   
   
6. Caching på Naturstyrelsens områder
   De danske reviewere har været i dialog med Naturstyrelsen, som tillader udlægning af cacher (inkl. Premium) i deres områder, så længe de almene regler for færdsel i områderne overholdes. Desuden skal cacheejeren indberette cachernes placering til den lokale afdeling af Naturstyrelsen. Det er ikke tilladt at gemme cacher i huler og huller, da de kan være beboet af fredede dyr (f.eks. grævlinge). Du behøver ikke afvente svar fra Naturstyrelsen før du sender cachen til frigivelse.
   
   
7. Cacher i træer
   Placering af cacher i Naturstyrelsens træer, kræver normalt skovfogedens godkendelse. Træklatring kræver desuden tilladelse fra Naturstyrelsen. Uanset tilladelser fra Naturstyrelsen, er det ikke tilladt, at klatre i træer med fuglereder.
   
   
8. Private skove
   Som det fremgår af betegnelsen, er private skove privat ejendom. Selvom der er offentlig adgang i private skove fra kl. 06 til solnedgang, må du ikke udlægge cacher i dem uden ejerens skriftlige tilladelse. Du kan læse mere om adgangen til private skove HER.
   
   
9. Cachefrie områder i Danmark
   Der er nogle få områder i Danmark, hvor ejeren eller forpagteren udtrykkeligt har frabedt sig udlægning af cacher. Det drejer sig om:
   
   • Dyrehaven ved Klampenborg, omkring N 55 48.000 E 012 34.000
   • Overgaard Gods ved Mariager Fjord, omkring N 56 41.000 E 010 15.000 (privat skov)
   • Stoubæk Krat ved Aulum, omkring N 56 18.000 E 008 51.500 (privat skov)
   • Højskolen Snoghøj ved Fredericia, omkring N 55 31.300 E 009 42.500 (privat have/skov)
   • Høgildgård Plantage, omkring N 56 03.400 E 008 56.700 (privat skov)
   • Birkebæk Plantage, omkring N 56 02.000 E 008 57.900 (privat skov)
   • Harreskov Plantage, omkring N 56 03.000 E 008 54.300 (privat skov)
   • Skov Olsens Plantage, omkring N 56 06.000 E 009 06.700 (ejet af Herning kommune, placeret i Ikast-Brande kommune)
   • Nord for Knudmosesøerne, omkring N 56 07.300 E 009 01.000 (privat skov)
     
   • Ørbæklunde, omkring N 55° 14.600 E 10° 38.400 (privat skov)
   • Airside i lufthavne, og andre afspærrede civile og militære områder
   • ISPS områder i havne
     
     
10. Sømærker o.l.
    Placering af cacher på sømærker, kræver skriftlig tilladelse fra Søfartsstyrelsen eller den lokale havnefoged.
    
    
11. Faunapassager
    Vejdirektoratet ønsker ikke cacher på - eller i nærheden af - faunapassager, da det er til gene for de arter der benytter faunapasserne. Ligeledes ønsker Vejdirektoratet ikke cacher på - eller i nærheden af - vejtilslutningsanlæg ved motorveje eller motortrafikveje.
    
    
12. Loggen
    Selve loggen skal være én man fysisk kan skrive på, og den skal være udskiftelig. Det vil sige at en log ikke må være et USB stik man skal sætte i en computer for at logge, eller en væg man skal skrive på.
    
    
13. Entré
    Retningslinjerne tillader at placere cacher eller afholde events, hvor der skal betales et “symbolsk beløb” for adgang til området. Og hvor meget er et “symbolsk beløb” så? HQ mener det er i størrelsesorden 10€/10$ og vi har taget det europæiske niveau til os, der svarer til 75 kr.
    
    
14. Sprog
    Cacher, der sendes til review i Danmark, skal som minimum være på dansk eller engelsk for at de danske reviewere kan vurdere dem, medmindre der er tale om en Mystery-cache, hvor en del af løsningsmodellen er knyttet til noget med fremmedsprog. I de tilfælde skal CO forklare løsningsmodellen for reviewerne på et sprog de forstår dvs. dansk eller engelsk.

Uddybning af retningslinjer og begreber

De originale retningslinjer er udarbejdet på engelsk og der kan gå nuancer tabt i oversættelsen. Der kan også være behov for at tilpasse visse udtryk eller begreber til danske forhold. Nedenfor finder du et udpluk af retningslinjerne og begreber, som vi har erfaring med kan kræve ekstra forklaring.

1. Virtuelle og fysiske koordinater og waypoints
   Hvis du synes det er svært at forstå forskellen på virtuelle og fysiske koordinater og waypoints, så læs med her. 
   
   
   1. Koordinater betragtes som virtuelle, når:
      •  de er fiktive
      •  der ikke er gemt noget på koordinaterne, som er nødvendigt for at finde frem til cachens slutplacering, eller
      •  hvis der er et naturligt forekommende spor på stedet (f.eks. et vejskilt, vinduer i en bygning, tværstolper på en bro eller andet man kan nøjes med at iagttage). 
        
   2. Koordinater betragtes som fysiske, når:
      • du har gemt et objekt på stedet
      • du har skrevet med UV-pen eller sat andre mærker op
        OBS Reflekser opsat i forbindelse med natcacher betragtes som virtuelle waypoints
        
        
2. Multicache
   En Multicache er kendetegnet ved at:
   1. Cachen kan findes ved at læse cachebeskrivelsen og følge instruktionerne i marken.
   2. Der skal være en opgave eller et spor på startkoordinatet, som man skal besøge for at blive ledt videre til næste step eller slutplaceringen.
   3. Alle mellemtrin, man skal besøge undervejs, skal oprettes som waypoints. Her gælder de samme regler for hvornår de er virtuelle og fysiske. Der behøver ikke være 161 meter mellem fysiske waypoints indenfor den samme cache.
   4. Alle fysiske waypoints tæller med ved overholdelse af afstandsreglen i forhold til andre cacher.
      
      
3. Mysterycache
   Det er typisk for en mysterycache at slutkoordinaterne, hvor beholderen er gemt, ikke fremgår direkte af cachebeskrivelsen. Man skal løse en opgave, regne noget ud eller finde oplysninger der rækker ud over cachebeskrivelsens tekst. Mysterycachers startkoordinater er normalt virtuelle, og skal som regel ikke besøges for at man kan løse opgaven.
   
   For at reviewerne kan vurdere om løsningsmodellen til en mystery overholder retningslinjerne, skal løsningsmetoden beskrives i en note til reviewerne inden cachen frigives.
   
   Bonuscacher i forbindelse med fx en serie af cacher, eller i forbindelse med en Adventure Lab cache, skal altid oprettes som en Mystery cache.
   
   
4. Challengecacher
   En Challengecache er en Mysterycache, hvor man skal opfylde nogle bestemte krav, før man må logge cachen som “Fundet”. Man må godt skrive sig i logbogen inden man opfylder kravene, men så må man kun logge en "Note" om fundet i første omgang. Når man så senere opfylder kravet, må man logge cachen som "Fundet" uden at besøge cachen igen.
   
   På nyere Challengecacher (fra 2016 og frem) kan du tjekke om du opfylder betingelserne for at logge cachen ved at anvende Challengecheckeren. Den er også cacheejers bevis for at finderen opfylder kravene. Det er cacheejer, der skal bevise at en finder ikke er kvalificeret - ikke omvendt.
   
   Nye Challengecacher skal opfylde en række betingelser og have en Challengechecker, som er udarbejdet til cachen, før de kan blive frigivet.
   
   Der må kun frigives én Challengecache af hver slags pr. region. Til at vurdere om to Challengecacher er for ens, bruger man bl.a. “halvt/dobbelt op”-reglen. Det betyder, at hvis en Challengecache i regionen f.eks. har krav om fund af 10 Traditionelle cacher, skal en ny Challenge med krav om fund af Traditionelle cacher være med maks. 5 (halvt) eller min. 20 (dobbelt op) cacher.
   
   Hvis en Challenge indeholder en kombination af udfordringer, fx “Find 10 traditionelle og 10 multicacher”, og der findes en anden Challengecache i regionen, hvor bare ét af kravene indgår, og det ikke overholder “halvt/dobbelt op” reglen, betragtes de som værende for ens.
   
   I Danmark må en Challenge desuden kun indeholde en kombination af 2 krav. Det skyldes, at det er for komplekst at vurdere om der er lignende Challenges i regionen, hvis der er for mange kombinationskrav, og at der i pkt. 5 i retningslinjerne for Challengecacher står, at kravene skal være simple, nemme at forklare, følge og dokumentere.
   
   Cacheejer skal - ud over selv at opfylde kravet - også vise, at mindst 10 andre danske geocachere opfylder kravene til Challengecachen inden den bliver frigivet. Listen over dem, der opfylder kravene, skal skrives i en note til reviewer.
   
   Når du opretter en ny challenge cache idag, så SKAL du sætte attributten med challencache. Har du en gammel challengecache vil vi opfordre dig til at redigere den, og sætte attributten på.
   
   
5. Virtuelle/Virtual Reward
   Man kan ikke uden videre oprette en virtuel cache. Retten til at oprette en Virtuel cache får man tildelt direkte fra Geocaching HQ. De danske reviewere har ingen indflydelse på, hvem der får dem tildelt.
   
   Virtuelle er en cachetype uden fysisk logbog. De skal indeholde logningskrav, der er specifikke nok til at cacheejer kan vurdere om finderen har været på stedet med det formål at logge cachen. Man kan godt forlange et billede fra stedet, men ikke at finderens ansigt er med på billedet (pga. GDPR).
   
   
6. Adventure labs
   Man kan ikke uden videre oprette en Adventure Lab. Retten til at oprette en Adventure Lab får man tildelt direkte fra Geocaching HQ. De danske reviewere har ingen indflydelse på, hvem der får dem tildelt og gennemser dem heller ikke inden offentliggørelse.
   
   En Adventure Lab kan have én bonuscache tilknyttet, som skal oprettes som en Mystery cache, og sendes til review som normalt.
   
   
7. Kommercielle eller cacher med en dagsorden
   En cache må ikke være kommerciel. Det vil sige at cachenavn må ikke være et firmanavn, beskrivelsen må ikke være anprisende og links eller logoer må ikke være i beskrivelsen eller som baggrundsbillede.
   
   Dette gælder både for firmaer, interesseorganisationer og religiøse budskaber.
   
   
8. Events
   Flere events samme dag, der henvender sig til stort set samme deltagerkreds eller afholdes af samme eventejer, er ikke tilladt. I souvenirperioder, må den samme eventejer heller ikke holde events flere dage i træk. Hvis du ønsker at holde en serie af events samme dag, eller events med flere programpunkter i samme område henvendt til samme deltagere, skal du oprette det som ét samlet event.
   
   I Danmark har vi desuden denne regel: 

   Hvis to events er mindre end 5 km fra hinanden, skal der gå mindst en halv time fra det første slutter, til det næste begynder. Det vil sige, at hvis et event slutter kl 13:00, må et andet event, indenfor 5 km, først starte kl 13:30.
   
   Det er dog tilladt, at samme arrangør afholder et CITO og et almindeligt event i forlængelse af hinanden.
   
   CITO-events - Cache In Trash Out - er geocachings måde, at sige tak for lån af naturen. Intentionen med et CITO-event er at gøre noget samfundsgavnligt for lokalområdet gennem f.eks. affaldsindsamling eller naturgenoprettelse i et offentligt område, hvor der er brug for det. CITO-events er ikke ment som sociale sammenkomster og bør ikke finde sted uden en forudgående vurdering af behovet for oprydning i området. Derfor anbefaler Geocaching HQ, at man arrangerer CITO i samarbejde med lokale myndigheder eller foreninger, så geocaching får goodwill og anerkendelse for indsatsen.
   
   Det er eventejers ansvar at sørge for korrekt bortskaffelse af det indsamlede affald f.eks. i samarbejde med kommunen. Man kan ikke kræve at deltagerne selv tager affaldet med sig efter eventet.
   
   Events må ikke afholdes i trafikknudepunkter som f.eks.:

1. 1. lufthavne
   2. færgehavne
   3. krydstogthavne
   4. togstationer
      

FTF (First to find)

FTF er ikke en del af den officielle leg, men er en forkortelse nogle skriver i loggen for at vise, at de var først til at finde cachen. Der er ingen officielle retningslinjer for brug af forkortelsen. Man kan ikke stille specielle krav om FTF i en cache og Challengecacher kan ikke baseres på krav om FTF.

Der er mange som synes FTF er en hyggelig tradition, og cacheejeren lægger ofte et First Finder Certifikat i cachen som en lille erindring til den første der fandt cachen.

Gamle retningslinjer vs. nye retningslinjer

Gamle cacher kan være frigivet under andre retningslinjer, og der er derfor ikke garanti for at lignende cacher kan frigives i dag. Det gælder særligt omkring Challengecacher. 

Der kan også være lokale tolkninger af retningslinjerne i andre lande. Det er derfor ikke sikkert, at en cache der er frigivet i udlandet, også kan godkendes Danmark og omvendt.

Reviewprocessen

Reviewerne vil som udgangspunkt gerne frigive nye cacher. Men hvis en cache bliver afvist har vi ikke nødvendigvis taget stilling til alle cachens fejl og mangler, ligesom rettelsen af én fejl kan føre til at der opstår en eller flere andre fejl.

Generelt har reviewerne op til 7 dage til at reviewe en cache, og er der fejl eller mangler, så starter reviewprocessens tidsfrist forfra, når du har rettet fejl og mangler og sender cachen ind til review igen. Normalt er reviewerne i Danmark dog meget hurtigere end det.

Tidsbestemt udgivelse
Som cacheejer kan du være med til at bestemme, hvornår en cache bliver publiceret. For kunne opfylde dit ønske er det nødvendigt at sende cachen ind til godkendelse i god tid.

Ønsker du cachen frigivet på et bestemt tidspunkt, kan det ske på minuttal 00 og 30. Reviewerne kan ikke garantere at udgivelsen finder sted på det ønskede tidspunkt, men de tilstræber at opfylde dine ønsker. For at få en cache frigivet på et bestemt tidspunkt, skal du skrive det ønskede tidspunkt (og dato) i en note til revieweren. Når en cache er sat til at blive frigivet på et bestemt tidspunkt er den låst for redigering indtil frigivelsen.

Forhåndsgodkendelse af en placering
Har du fundet det perfekte sted til en cache, men har behov for lidt tid for at få beskrivelsen og/eller beholderen gjort lige så perfekt, så kan du forhåndsreservere placeringen. Det gør du ved at oprette cachen som normalt, men skrive i en note til reviewer, at der er tale om en forhåndsreservering. Det er final location og placeringen af eventuelle fysiske waypoints du kan reservere plads til.

En forhåndsreservering gælder i op til 4 måneder. En forhåndsreserveret cache er ikke låst for redigering, og når du vil have cachen frigivet, skal du sende en mail til reviewerne, som så vil reviewe cachen færdig og frigive den, hvis den er OK. Ellers bliver den sendt retur til dig for fejlretning. Hvis en anden geocacher, efter de 4 måneder, ønsker at udlægge en cache indenfor 161 meter, bliver den reserverede cache arkiveret.

Uanset om der er en beskrivelse af cachen når den bliver forhåndsreserveret, så er det kun placeringen der forhåndsgodkendes. Selve cachebeskrivelsen bliver først reviewet når cachen frigives, eller bliver låst til frigivelse på et bestemt tidspunkt.

Deaktivering og arkivering (lukning) af misligholdte cache

Det er en del af reviewernes opgave at holde øje med om cacher bliver vedligeholdt. Det gør reviewerne ved at modtage meldinger fra HQ, Needs Archive og Maintenance logs fra geocachere, og ved at holde øje med andre logs på cacherne.

Hvis reviewerne har en mistanke om at en cache er misligholdt eller væk, vil de gøre cachen inaktiv og bede cacheejeren om at kontrollere om cachen er ok. Dette skal man gøre indenfor 4 uger.

Hvis ikke cacheejer reagerer inden for tidsfristen, kan reviewerne arkivere cachen. En cache der bliver arkiveret af en reviewer pga manglende vedligeholdelse kan ikke blive gjort aktiv igen.

Hvis cacheejer selv gør en cache inaktiv, fx fordi den er taget hjem til reparation, har cacheejer også 4 uger til at gøre cachen aktiv igen. Ellers får man måske en henvendelse fra reviewerne.

Reviewerne giver normalt 4 ugers svarfrist før de arkiverer cacher. Har du en særlig grund til at holde en cache inaktiv i længere tid, så log en note på cachen, hvor du fortæller om årsagen, og hvornår du regner med at cachen bliver aktiv igen. Så er reviewerne meget forstående, og andre cachere kan se, at der sker noget med cachen.

Aktuel information fra de danske reviewere
De danske reviewere har en side på Facebook, som vi bruger til generel kommunikation, som ikke kommer fra HQ. Siden hedder Danske reviewere https://www.facebook.com/DanskeReviewere

Kontakt de danske reviewere
Du kan skrive til de danske reviewere på dansk. Når du skriver om en bestemt cache skal du sende et link med til cachen. Du skriver nemmest et link ved at skrive http://coord.info/GCXXXXX, hvor GCXXXXX er cachens GC-nummer.

De danske reviewere har en fælles postkasse danskereviewere@gmail.com. Bruger du denne adresse, får du altid fat i den reviewer, der har vagten, og dermed får du den hurtigste ekspedition. 

Hvis du ikke er tilfreds med reviewernes afgørelser
Du kan altid bede Geocaching HQ om at vurdere reviewernes afgørelser. Se her hvordan du gør det: https://www.geocaching.com/help/index.php?pg=kb.chapter&id=97&pgid=476

Reviewerne rolle er IKKE

• At være smagsdommere over gode og dårlige cacher, eller gode og dårlige cachebeskrivelser og logs
• At være dommer i stridigheder mellem geocachere

TEMA: Geocaching i de danske skove

Denne artikel handler om udlægning af geocacher i de danske skove. Hvis du har, eller planlægger at udlægge, en cache i en skov, er det ikke nok at sende den til review. Der er nogle ekstra krav fra myndighederne, som du kan læse om her.

Offentlige skove
Der findes særlige regler for organiseret brug af Naturstyrelsens skove og naturområder. Det gælder også for geocaching. Statsskovene har for eksempel en kategori, de kalder for B-skove, som er områder hvor plante- og dyreliv er beskyttet og man derfor ikke må geocache. Derfor skal man som cacheejer ALTID anmelde placeringen af sin cache til den lokale afdeling af Naturstyrelsen.

Naturstyrelsen har i juni 2022 konstateret, at hovedparten af de cacher, der er udlagt i de danske statsskove desværre IKKE er anmeldt!

Det er et kæmpe problem fordi Naturstyrelsen med et pennestrøg kan forbyde udlægning af geocacher i de offentlige skove, hvis ikke vi retter op på det. 

Naturstyrelsen kigger altså med på geocaching.com’s kort og reviewerteamet har for nylig måtte lægge ører til en høflig, men bestemt røffel for, at cacheejerne ikke overholder de offentlige regler. Vi skal derfor have rettet op på de manglende registreringer snarest muligt.,

Så vi minder lige om, at hvis du gemmer en cache i en offentlig skov, SKAL du anmelde placeringen til den lokale afdeling af Naturstyrelsen. Du behøver ikke afvente svar fra dem, hvis du har placeret cachen i overensstemmelse med de lokale regler for brug af skoven. Naturstyrelsen vender tilbage, hvis der er problemer med placeringen. Læs mere her: https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/aktiviteter/geocaching/

Der gælder særlige regler for cacher gemt i træer.

T5 - klatrecacher
Der skal altid søges om tilladelse til at klatre i træer på Naturstyrelsens områder, når der anvendes klatreudstyr.  Derfor er det ikke tilladt at placere T5 cacher i træer, hvor finderne er nødt til at rebklatre for at finde cachen, medmindre man har fået tilladelse til det fra Naturstyrelsen.

Hvis du ejer en klatrecache eller har planer om at finde en, der kræver rebklatring, skal du altså indhente tilladelse til det fra Naturstyrelsen først. Det kan du læse mere om her: https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/skal-jeg-have-tilladelse-til-min-aktivitet/#klatre

Det er kun tilladt at klatre i træer uden tilladelse, hvis man ikke bruger klatreudstyr.

Privatskove
Hvis du ønsker at gemme en geocache i en privat skov, skal du ALTID have en skriftlig accept fra skovejeren til at gøre det. Selvom der er offentlig adgang til private skove over 5 ha fra kl. 6 om morgenen til solnedgang, er det altså ikke ensbetydende med, at man kan gemme en geocache i en privat skov uden ejerens tilladelse. Hvis du får lov, skal du huske, at dem der skal finde den, kun må færdes på anlagte veje og stier i skoven. Du kan se i app’en Find Ejeren om en skov er privat.

Faunabroer og -passager
Broer og passager, der er lavet over eller under danske veje, hører under Vejdirektoratet og betragtes i lovmæssig forstand som veje med særlige regler for færdsel. Ligesom man ikke må gemme en cache - eller færdes til fods - midt på en vejbane, må man heller ikke gøre det på en faunabro eller -passage. Den er forbeholdt dyr, og hvis mennesker færdes der, risikerer man at dyrene ikke vil bruge dem. Derfor er det forbudt at gemme geocacher på faunabroer og -passager. Hvis du har en cache sådan et sted, skal du arkivere den omgående, og hvis du finder en sådan et sted, beder vi dig om at logge en Needs Archive på den. Så kigger reviewerne på sagen.

Det danske reviewerteam - 18. juni 2022

TEMA:  Events

Hvis du planlægger at holde et event i nærmeste fremtid og f.eks. har fået tildelt muligheden for at holde et Community Celebration Event (CCE), kan du læse lidt her om forskellen på alm. events, CCE og CITO-events.

Almindelige events er tænkt som sociale arrangementer for og med geocachere. De skal vare mindst 30 min. og som udgangspunkt være tilgængelige for alle. Under pandemien har vi lært, at HQ ikke tillader deltagerbegrænsninger. Det kan især være en udfordring i forbindelse med indendørs events, hvor pladsen er begrænset, så der er man nødt til at vælge et sted, man vurderer, har plads til det antal, der kan finde på at dukke op, eller sørge for rotation eller supplerende udendørs plads.

Derudover skal eventet finde sted på eventkoordinaterne. Der må godt være sideaktiviteter andre steder, men hovedbegivenheden må ikke flytte sig. En sideaktivitet må godt have en deltagerbegrænsning, fordi man stadig kan deltage i hovedbegivenheden, som er selve eventet. Eventejer skal være repræsenteret på koordinaterne under hele eventet. 

Community Celebration Events er tænkt som en fejring af Geocachings 20 års jubilæum og en eventtype, man forventer byder på lidt mere indhold end et alm. event. Derfor skal eventet vare mindst 2 timer. Når vi modtager CC-events til review, som vi synes mangler ekstra indhold, kan man opleve, at vi sender det tilbage med en opfordring til at gøre mere ud af det. Det kan selvfølgelig være en subjektiv vurdering om der er gjort nok ud af indholdet - reviewerne er lydhøre for gode argumenter og vores eventuelle opfordring til, at gøre mere ud af eventet, er et ydmygt forsøg på at løfte kvaliteten af events herhjemme, så de aldrig bliver ligegyldige eller blot for statistikkens skyld.

CITO-events er IKKE tænkt som sociale events. Hvis man vil socialisere mere end man kan under udførelse af formålet med CITO-eventet, kan man holde et før-event eller et efter-event. Det betragtes ikke som event-stacking, fordi CITO ikke betragtes som et socialt arrangement.

Hensigten med CITO-events er, at give tilbage til samfundet som tak for lån af omgivelserne til vores leg. For at skabe goodwill for geocaching, opfordrer HQ til, at man laver sit CITO i samarbejde med lokale myndigheder eller organisationer.

CITO behøver i øvrigt ikke kun at være indsamling af skrald. Det kan også være naturpleje som f.eks. fjernelse af gyldenris, registrering af livstræer eller rensning af søer, vandløb og branddamme. Under alle omstændigheder er det en god idé at sørge for, at der faktisk er brug for geocachernes hjælp til et CITO-event. Det er ærgerligt at møde op til et CITO, hvor man ikke føler at man gør gavn, fordi der f.eks. ikke er noget skrald at indsamle.

Det er i øvrigt eventejers opgave at sørge for bortskafning af de indsamlede ting - evt. i samarbejde med lokale samarbejdspartnere.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du naturligvis velkommen til at kontakte reviewerne.

Hvor kan jeg læse mere?

Help Center nederst på geocaching.com siden er et godt sted at søge med søgeord.

Der findes en generel dansk Wiki på https://geowiki.wegge.dk/wiki/Forside